Thomas Bentzen

Hvorfor valgte du at arbejde med softwaretesting?

Det var et naturligt valg. Jeg havde på det tidspunkt arbejdet i en del år som udvikler, hvilket naturligt udviklede sig til mere og mere arkitektprægede roller. Jo mere arkitektagtige mine roller var, des mindre havde jeg med det produkt, jeg skulle medvirke til at skabe, at gøre. 

Jeg ville hellere bruge mine evner til at forbedre produktet end til at lave Word-dokumenter som beskriver produktet. Det var derfor 100% naturligt for mig at gå ind i test.

I softwaretest er jeg tæt på produktet. Jeg bidrager direkte til kvaliteten af produktet på en aktiv måde, og jeg kan bruge min erfaring direkte og konstruktivt.

 

Hvilken rolle havde du på det sidste projekt?

Jeg havde den fantastiske fornøjelse at arbejde som teknisk tester ift. automatisering af regressionstesten på et agilt projekt. Jeg fik mulighed for at arbejde med hele stakken. Lige fra componenttesten i bunden som var baseret på Spock op til integrationstesten som var baseret var på Cucumber og til accepttesten som var baseret på interview med PO.

 

Hvad var din største udfordring på projektet?

Det var nok sustainable phase. Vi kom til at køre lidt for hurtigt i forhold til hvad der var godt.

 

Hvad interesserer dig lige nu?

Lige nu er jeg igang med at tage ATTA certificeringen. Det er 8 år siden jeg tog ISTQB Foundation, så det er ved at være på tide.

 

Er der nogen som du ser op til som et forbillede?

Linus Torvalds, jeg elsker hans måde at gå efter det han vil have og holde fast i det. Det er 100% hans fortjeneste at Linuxkernen er den absolut bedste kerne der findes og ikke mindst den mest alsidige. Han er ikke bange for at sige hvad han mener, også hvis du dummer dig :-)

 

Hvad håber du at beskæftige dig med på din næste opgave?

Jeg håber at komme til at se lidt mere på automatisering med Leapwork. De har en stor release lige om lidt, og det bliver spændende at se hvordan den kommer til at virke i daglig brug.

 

Har du en interesse/passion i fritiden?

Vi har fået en hundehvalp for et par måneder siden. Han tager meget af fritiden i øjeblikket :-)

Q Nation A/S

+45 88638989

info@qnation.dk

CVR 38585061

Vesterbrogade 149

1620 København V

​

Privatlivspolitik

Dette website bruger cookies. Se vores privatlivspolitik for detajler.